Copyright © 2018 · Philip Elberling

  • Philip Elberling
  • Philip Elberling
  • Philip Elberling

Endnu en ændring i planen

September 15, 2006

Sikke en dag! Det er nu temmelig svært at kapere bombardementet af sanseindtryk som turrist i Beijing, samtidig med at vi er så tæt på at få forandret vores liv fuldstændigt. Men vi starter lige med dagens beretning i omvendt rækkefølge. 

I eftermiddags dukkede Danadopts repræsentant Christina endelig op til et møde på hotellet. Hun lagde ud med at vi alligevel IKKE får Olivia på søndag - men først mandag! Det var jo lidt skuffende at få den besked så kort tid inden. En dag til - eller fra, gør alligevel en forskel når forventningerne er spændt til bristepunktet. 

 

Hun beklagede selvfølgelig meget på myndighedernes vegne og forberedte os på at resten af vores plan også let kunne blive udsat for småændringer. Man har et standpunkt til man tager et nyt her.

Christina er hendes engelske navn. Hun er kineser, men har som mange andre moderne kinesere, taget et navn som vi vesten kan finde ud af. Hun har boet og arbejdet i Danmark nogle år, så hun kender lidt til vores mentalitet. Hun virkede meget erfaren og sagde at hendes telefon var åben i 24 timer for os. Hun ville blive fornærmet hvis ikke vi ringede til hende i tilfælde af problemer.

Christina kunne bl.a fortælle at Olivia har delt rum med Anna som vores rejsefælder Thomas og Anette henter. Derudover fortalte hun en masse praktiske detaljer og en del formaninger, som for os var indlysende, om hvordan vi skulle tage os af børnene. Christina skal ikke med til Chongqing da hendes opgave er at koordinere sagerne fra Beijing. Tilgengæld er en meget ung og uerfaren - men umiddelbart sød pige rejst hele vejen fra Chongqing til Beijing for at hente os. Hun kalder sig Christie.

 

I morgen klokken et rejser vi til Chongqing. Kufferterne er nu pakket om, da vi ikke må have mere end 20 kilo pr person med på indenrigsflyet. Så det varme tøj bliver i mellemtiden lagt i en boks på hotellet som vi kommer tilbage til i Beijing.

 

 

Den store site seeing

Nu tilbage til halv-ni i morges hvor vi blev hentet af vores Beijing-guide som kalder sig Jenny. Hun gav os den helt store site seeing. Den startede på den Himmelske Freds Plads hvor det vrimlede med mennesker. Mange af dem med éns farvede hatte på, så man kunne se hvem der var i rejsegrupper sammen. I spidsen af hver gruppe var der en støjende guide, udstyret med højtaler og flag.

Vi var nu ret glade for at vores gruppe ikke er større end 4 så den slags ikke var nødvendigt...

 

Derefter gik turen til Den Forbudte By som jo er kolossalt stor. Vi vadede igennem den ene smukke gård efter den anden. Dog var mange af dem under restaurering. For den skal jo også være klar til det olympiske lege.

 

Jenny var en flittig guide der kunne alle historierne om paladset, farverne og figurenes symbolske betydninger osv. Bl.a fortalte hun at hvis en nyfødt prins sov i et rum den første nat og i et nyt den næste, så ville han nå tilbage til det første, når han blev 27 år. Så mange rum er der!

 

Næste stop var en rundvisning i én af de få hutonger der er tilbage. Her blev vi transporteret i cykelrickshaw og følte os i samme bås som de mange overvægtige amerikanere vi kørte forbi. Her spiste vi frokost hos en familie så vi kunne se hvordan man bor der. Hjemmet bar nu mere præg af alle de turister som vist nok gjorde hjemmet til en god forretning. Maden vi fik var fantastisk god. 

 

Til sidst havde guiden sørme også lige planlagt en smut forbi en silkeforretning hvor man i et show room kunne se hvordan silken blev til. 

Vi var sammen med Anette og Thomas enige om at vi absolut ikke gad at købe noget - og at vi bare ville gå igennem af høflighed. En halv time senere slap vi ud igen med hver vores indkøbspose - nå-ja vi fandt jo noget til børnene.... Det tegner vist til at det kan blive et par forkælede piger.

 

Mens vi blev kørt rundt i minibussen fortalte vores guide om dagliglivet for kineserne i dag. Det var rigtig spændene at høre om. Da hun selv fik barn for 5 måneder siden, flyttede hendes forældre hjem til hende og hendes mand for at hjælpe til i hjemmet og passe barnet, når de skulle på arbejde. Sådan fungere det i rigtig mange hjem i dag. De gamle passer børnene mens de unge forældre arbejder.

 

Efter mødet med Christina fra Danadopt og en lille pause tog vi en taxa til en kæmpe stor, propfyldt restaurant. Der fik vi fyldt en stor drejeskive med alt muligt fantastisk mad. Bla. Pekingand som man jo må prøve her. Nogle af retterne var ikke rigtig til at identificere men det smagte supergodt.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg

April 4, 2018

March 30, 2018

March 22, 2018

March 22, 2018

September 27, 2006

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square