Copyright © 2018 · Philip Elberling

  • Philip Elberling
  • Philip Elberling
  • Philip Elberling

Besøg på børnehjemmet

September 20, 2006

I nat sov vi alle tre bedre. Selvom vi nu sover meget lettere end før. Vågner lige så snart der kommer en lille lyd fra Olivia. I går kom det selvfølgelig bag på os hvor lang tid det tager at komme ud af døren med et lille barn.

I dag skulle vi besøge Olivia’s børnehjem. Afgang fra hotellet klokken ni. Så vi stod op forfærdeligt tidligt for at kunne nå det hele denne gang. Vi skyndte os at bade inden Olivia vågnede, men det var ikke nødvendigt for hun sov så længe at vi blev nød til at vække hende. Det var hun bestemt ikke tilfreds med! Heller ikke badet syntes hun om. I det hele taget var hun pjævset og urolig. Hendes insektbid var heldigvis i bedring.

 

Vi var i forvejen lidt nervøse for om hvordan Olivia ville tage det at komme tilbage til sit børnehjem. Det hjalp heller ikke at hun var i dårligt humør.

Hun startede da også med at græde voldsomt i bilen på vej til Fuling. Efter en halv times tid faldt hun i søvn.

 

Da vi kom ind på børnehjemmet havde jeg forinden sat hende i bæresele for at undgå at plejerne tog hende op, da det jo ville kunne gøre hende endnu mere forvirret. Det var nok en god idé for den første plejer der mødte os blev meget glad for at se hende og ville meget gerne tage hende op, men kunne godt set at det var umuligt uden faderens samtykke. I stedet kildede hun Olivia og sagde en masse på kinesisk. Olivia grinede højlydt, men da plejeren ville “klappe kage” gad Olivia ikke mere og kiggede i stedet op på mig. 

 

Vi blev vidst ind i en sovesal med 15-20 senge. Det var middagslur så der var helt stille til trods for at der lå børn i alle senge. Nogle lå lige så stillede og legede med legetøj, resten sov. I modsætning til flere andre børnehjem vi har set billeder af var der her figurer på de snavsede vægge. Vi blev vist hen til 2 senge i et hjørne. I den første havde Olivia sovet, i den næste Anna. Vi fik det hele filmet på video. Mens vi var i sovesalen blev Olivia lidt urolig så Henriette overtog videokameraet mens jeg og Olivia forlod rummet.

Dernæst blev vi vist ind i et legerum med madrasser og en hel del legetøj,

Så dukkede Olivias nanny op. Vi stillede hende en række spørgsmål via vores guide. Det var høflige, men overfladiske svar. Olivia smilede til hende men virkede ellers rimelig upåvirket.

 

Så mødte vi direktøren, som vi afleverede vores gaver til. Han forklarede at selvom personalet gjorde deres allerbedste kunne de aldrig gøre det lige så godt som os. Derfor takkede han højtideligt for at vi tog os af de piger. Så fik vi stillet en række spørgsmål som vi på forhånd havde fået oversat til kinesisk. Han forklarede bla. at pigerne blev flyttet fra Youyang den 25. maj (ikke juli som Danadopt havde fået fortalt) Der var i ca 50 børn i Youyang. De 30 var nu bortadopteret. Den officielle årsag er at de er i gang med en ombygning i Youyang. Det ved vi er løgn. Der er ingen planer om at det børnehjem skal åbne igen, efter et udbrud af mæslinger og muligvis noget uenighed mellem ledelsen og myndighederne i Chongqing. Men sådan er det i Kina. Man siger det der lyder pænest. Til sidst gav vi dem et brev ( der også var oversat) og nogle nye billeder fra Kirsten og Ulrik som hentede deres lille pige fra samme børnehjem for to år siden. Det blev han rigtig glad for. 

 

Efter ca tre kvarter kørte vi igen tilbage til Chongqing. Olivia virkede helt upåvirket da vi satte os ud i bilen igen.

 

Tilbage på hotellet var hun træt og græd meget. Vi prøvede alt muligt, men lige meget hjalp det. Hun ville hverken spise sin grød op, sove eller lege. Til sidst skruede Henriette helt op for fjernsynet på en kanal der skulle forestille at være en slags kinesisk MTV. Så faldt hun endelig i søvn. Jeg faldt også omkuld, helt udmattet, til trods for larmen. 

Det varede kun tyve minutter så var den gal igen. Efter lidt trøst og leg fandt vi ud af hvad problemet var. Hendes mave var gået i stå i de sidste dages omvæltninger. Hun havde kun tisset siden vi fik hende. Nu blev bleen endelig fyldt, Pyyyha! Da vi havde fået overstået et par bleskift - som hun bestemt heller ikke bryder sig om, blev hun glad igen. Resten af aftenen var hun den rene charmetrold, så længe hun var tryg i min favn. 

 

Nu er vi godt nok trætte...

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg

April 4, 2018

March 30, 2018

March 22, 2018

March 22, 2018

September 27, 2006

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square