Copyright © 2018 · Philip Elberling

  • Philip Elberling
  • Philip Elberling
  • Philip Elberling

Udvikling

September 24, 2006

Olivia var meget urolig i nat. Hun spjættede og sprællede med arme og ben og græd ofte. Samtidig kradsede hun sig voldsomt i hovedet. Noget hun gør hver gang hun er træt. 

Når hun bliver træt - eller det bare bliver for meget for hende, lukker hun også tit øjnene halvt, spreder fingrene over ansigtet og sutter på siden af sin lillefinger med høje suttelyde. Man kan se at hun vender sig helt ind i sig selv. Vi tror det er en teknik hun har udviklet på børnehjemmet for at trøste sig selv når der ikke var andre.

I morges vågnede hun alligevel halvanden time tidligere end hun plejer. Nu ville hun lege...! Jeg, der lå tæt ved siden af hende hele natten havde kun sovet i korte intervaller. Jeg var ikke lige i legehumør så tidligt og efter en halv flaske mælk kunne jeg da heldigvis få hende overtalt til at snuppe en lille lur mere. 

 

Da vi kom ned til Beijing-hotellets velassorterede morgenbuffet var der en hel masse andre familier fra Spanien, Frankrig og Holland med små kinesiske børn. Så kom vi til at tænke på sidste lørdag hvor vi sad her samme sted og kiggede misundeligt og nysgerrigt på de familier der lige var kommet ind fra provinserne med småbørn. Nu var det så os der sad her og hyggede os med vores lille “guldklump” - ikke som par - men som en lille familie. De samme Henriette og Philip som altid - og så måske alligevel en del forandret. Aldrig har vi sat et andet menneskes behov så meget over vores eget. Aldrig har vi følt så stort et ansvar. Sjældent har vi følt så stor en lykke.

 

Der blev shoppet en smule i dag i et stormagasinet New World der skulle være det mest mondæne i Beijing. Der var forbløffende mange danske tøjmærker repræsenteret. Men de er vel egentlig også syet her i landet.

Vi fik købt et par nye kufferter med plads til alle de ekstra pakkenelliker det medfører at have barn. Vi ville gerne have shoppet lidt mere, men kunne mærke at det blev for meget for Olivia. Efter en time puttede hun hovedet ind i min armhule.

 

Olivia er blevet temmelig snottet og hoster en del. Hun er heller ikke vandt til aircon. I dag opdagede vi også tiltagende øjenbetændelse. 

Hotellets personale skrev adressen ned på en privatklinik der kunne kigge på hende.

Den lå i ambassadekvarteret og var toptjekket. Ved forundersøgelse blev hun målt til 72 cm. i højden og hun vejede til 7,7 kilo. I Chongqing blev hun den 3. august målt til 65 cm og vejede 7,5 kilo (det var nok med tøj på)

Denne gang blev hun tjekket af en kompetent, sød og veltalende læge der udskrev nogle dråber til øjnene, og noget mod hosten. Ellers var der ikke noget at bemærke.

 

Tilbage på hotellet brillerede Olivia ved at side med rank ryg uden at falde - og uden at græde. Noget hun ikke har kunnet før. Ved et tilfælde opdagede vi også at hun kunne drikke af sin vandflaske selv. Det tror vi nu hun har kunnet hele tiden. Det er nok bare hyggeligere at få nogen andre til at hælde.

I dag har hun pillet mere ved Henriettes ansigt og kunne godt blive holdt af Henriette i et par minutter uden gråd. Hun vil også gerne vinke til Henriette - også selvom Henriette ikke ser det. Det er små skridt fremad...

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg

April 4, 2018

March 30, 2018

March 22, 2018

March 22, 2018

September 27, 2006

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square