Copyright © 2018 · Philip Elberling

  • Philip Elberling
  • Philip Elberling
  • Philip Elberling

Hjemturen

September 27, 2006

Med Olivias sparsomme tålmodighed havde vi frygtet hjemturen en del, men det gik i det store hele langt bedre end forventet i går. Vi skulle flyve halv tre om eftermiddagen, men måtte kører fra hotellet allerede halv elve for at tage højde for trafikpropper og papirarbejde i lufthavnen. Inden da måtte vi gardere os med mælk og babymad og bleer til rigtig mange timer. 

 

På vejen gennem trafikmylderet i sneglefart til lufthaven stod Christina Wang fra Danadopt klar på et gadehjørne med pigernes pas. De var nu blevet udstyret med visum med opholdstilladelse til Danmark. Der blev hurtigt udvekslet gaver og så gik det videre. 

 

Den arkitektoniske ret tjekkede lufthavn var et stort kaos af menneskemylder med enorme mængder bagage.

Guiden hjalp os med de sidste papirer før vi kunne begynde at tjekke ind. Da en medarbejder så os i køen til SAS åbnede de en ekstra skranke til os, så vi kunne komme hurtigt videre. Næste enorme kø til paskontrollen blev også undgået af en venlig medarbejder der sendte os igennem en ekstra paskontrol. Endnu en kæmpe kø til sikkerhedskontrollen blev forceret ved at ny medarbejder sendte os i gennem diplomatkontrollen og vupti så havde vi pludselig masser af tid til at få brugt de sidste Yuan i transitten og slappe af med danske aviser ved gaten. Her fik vi naturligvis også lov til at gå først ombord.

 

Stewardesserne ombord var virkelig søde og tjekkede. Der var stort set ingen andre børn ombord denne gang. Der blev hængt lifte op til pigerne i tilfælde af at vi kunne få dem til at sove lidt. De gjorde ingen af dem frivilligt. Olivia blev helt rundtosset af alle de søde passagerer som vinkede, dikkede og smilede til hende. Hun havde til at begynde med travlt med at gengælde alle smilene og charmede det halve af flyet. Pludselig blev det for meget og så blev hun pylret. Vi lavede en hule af tæpper til hende over liften og til sidst lykkedes det mig at få lempet hende op i den. To - en halv times søvn blev det til.

Da vi langt om længe nåede over Østersøen kom en af stewardesserne med et par flasker Champagne til os og ønskede os held og lykke.

Det gav et ekstra sug i maven da vi med Olivia på skødet landede på dansk jord. Mission completed.....!

Det her var i sandhed en usædvanlig rejse. At overtage ansvaret for en lille uskyldig pige og flytte hende om på den anden side af kloden for at gøre til vores. Det kunne nu mærkes som en varme - og en lille smule ængstelse i kroppen.

 

I Københavns lufthavn sagde vi farvel til vores rejsefælder Anette, Thomas og lille Anna inden vi gik ud til de ventende. 

 

Det gjaldede i terminal 3 da vores flok af af venner og familie råbte JAAAAAA!!! mens de vinkede med kinesiske og danske flag.

Det var fuldstændig fantastisk og meget rørende.....!

 

 

For en stund var trætheden fra turen væk og erstattet af en sjov “tummelumsked” 

Der var arrangeret champagne og lidt snak i et lokale på førstesalen. Olivia var naturligvis træt og lidt mut men protesterede ikke og både mormor, farmor og farfar mfl. fik et stort scenevandt smil fra hende.

Efter en times tid kunne vi bryde vi op. 

Mens vi var i Kina havde min ven Augustin været i Tyskland for at hente vores nyindkøbte familiebil som nu stod klar på lufthavnens parkeringsplads. Som ventet var Olivia knap så begejstret for fars nye bil - og aldeles ikke med hendes nye autostol. Hun skreg alt hvad hun kunne da hun blev sat ned i den.

Heldigvis var hun så træt at hun lynhurtigt faldt i søvn med store tåre ned af kinderne.

 

Hjemme på Frederiksberg var der flag i indgangen og et stort hjerte på døren med påskriften: Velkommen hjem Olivia, Henriette og Philip. Der var blomster alle vegne og lidt mad og vin i køkkenet. 

 

Olivia fik en lille rundvisning i hendes nye hjem og så blev hun puttet. Inden hun lukkede øjnene kiggede hun først på Henriette, så på mig, smilede og faldt i søvn.

 

Vi vil endnu en gang sige TUSIND TAK for alle de mange søde hilsner og tanker I har sendt os. Det har været virkelig dejligt at få!

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg

April 4, 2018

March 30, 2018

March 22, 2018

March 22, 2018

September 27, 2006

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square