Copyright © 2018 · Philip Elberling

  • Philip Elberling
  • Philip Elberling
  • Philip Elberling

Nu i Chongqing

September 15, 2006

( kl 23.40 i Chongqing )

 

Da vi kom ned til morgenbuffeten på hotellet i Beijing i dag, vrimlede det pludselig med kinesiske børn. Mange af dem sad i højstole ved morgenbordet sammen med deres nybagte forældre fra Holland og USA. Nogle af dem kunne man se var “garvede” forældre og havde større børn med. Andre forældre sad bare helt paralyseret af deres lille nye guldklump der sad og “snattede” med jogurten eller frugten.

De var tydeligvis allesammen lige kommet ind fra provinserne i går med alle deres skønne børn. 

Vi sad alle fire og gloede uhæmmede på sceneriet med et stort smil på læben. Om lidt er det vores tur! 

En af de “garvede” hollandske mødre kunne ikke undgå at bemærke os. Hun kom hen til os og sagde > I skal ud og hente jeres børn nu, hva?

 

Halv-to lettede flyet til Chongqing. Det var fyldt med velklædte kinesere med mobiltelefoner, dyre ure og briller. Men stadigvæk havde mange af dem dårlige tænder. Ud over et enkelt par var der kun os fire - “ikke kinesere” ombord.

Henriette er blevet forkølet af al den aircondition, så hun døjede noget med ørerne da vi landede i Chongqing 2 timer efter.

 

I Chongqing blev vi mødt af en mur af fugtig varme! Som guiden selv sagde > her er som i en sauna halvdelen af året < Det har hun ret i. Her er varmt, tåget og meget forurenet. Tågen har nu altid været der. Den kommer fra de 2 floder der løber igennem byen.

Byen har en kæmpe skyline af enorme højhuse som stor i stor kontrast til fattige skure af bambus, blik og presenninger, faldefærdige huse og murbroker.

 

Vi er blevet indlogeret på et hotel lige ud til Yangtze floden.

Det er et stort lidt ældre Holiday Inn hotel, dog ikke nær så stort som det i Beijing. Værelset er en del mindre og lidt upraktisk indrettet. Men der er hvad der skal være. Der er fri, men langsom internetforbindelse, badekar og udsigt over floden og byen. Men det vi selvfølgelig gik mest op i var den lille tremmeseng og klapvogn der var stillet op i det ene hjørne af værelset. Nu er det endnu mere virkeligt det der skal ske.

 

I lobbien blev vi mødt af ny guide, som det kinesiske rejsebureau åbenbart havde besluttet vi skulle have i stedet for. Hun kalder sig Shirley og er lidt ældre og noget mere erfaren end Christie. Det var vi umiddelbart helt tilfredse med, for allerede på turen fra Beijing til Chongqing fik vi følelsen af at vi skulle passe mere på Christie end hun skulle passe på os.

 

 

Mens der blev tjekket ind, fik vi udleveret nogle nye adoptions-dokumenter af guiden som skal udfyldes med alder, uddannelse, job, indkomst osv. Vi stod og rodede rundt i alle papirerne da vi pludselig på en af siderne, fik øje på et helt nyt billede af Oliva! Billedet er taget den 1. september.

 

Som det anede os er hun blevet lidt splejset at se på i forhold til sidst. Vi må se at få retableret den dobbelthage....

 

Henriette sidder nu og snøfter over det nye billede....

 

 

Lige lidt flere detaljer om mødet med Christina fra Danadopt i går. Hun kunne nemlig også fortælle at alle børnene bliver vejet med tøj på! Uanset hvor varmt der er i Kina giver de dem masser af tøj på. Det kan sagtens være 2-3 lag om sommeren og måske 5 lag om vinteren. Det vil sige at det højst sandsynlig er nogle noget misvisende tal der er opgivet om Olivias vægt. 

I Chongqing storkommune er der i følge Christina flere minoriteter samlet og Olivia kunne sagtens hører til én af dem. Måske har hun ret, for OIivia har jo ikke helt så “skæve” øjne som mange andre. Lige nu ved vi ikke lige hvordan vi finder ud af det. 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg

April 4, 2018

March 30, 2018

March 22, 2018

March 22, 2018

September 27, 2006

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square