Copyright © 2020· Philip Elberling

  • Philip Elberling
  • Philip Elberling
  • Philip Elberling

Tilbage til Kina

March 22, 2018

Så er vi tilbage i Kina efter elve-et-halvt år.
Denne gang rejser vi med 3 andre familier, Louise og Morten med deres døtre; Hannah og Emmilie fra Århus, Ulla og Ole med deres børn; Mathilde og Noah fra Holstebro og Jette og Niels med Jettes datter; Lea fra Ikast.
Hannah, Mathilde Lea og Olivia har samme fortid. De er alle fundet i byen Youyang, har boet på de samme 2 børnehjem i Youyang og Fuling, i samme periode og de er født indenfor de samme tre måneder. Til dagligt kalder de hinanden kinasøstre og er jævnligt på Skype eller Facetime.

Da de øvrige familier bor Jylland måtte vi bøje os for flertallet og starte vores rejse med at køre fra København til Billund, så vi sammen kunne flyve til Chongqing via Helsinki. Toogtyve timer tog det os at nå fra vores hjem til hotellet i Chongqing.
 

 

Flyveturen gik fint, bortset fra at vi lige måtte vente på startbanen i Helsinki i en time, da der skulle skiftes en reservedel. Det var naturligvis ikke mange minutter vi fik sovet på de trange turistklasse sæder, men bortset fra det, gik rejsen fint. Klokken var kun lidt over elve om formiddagen da vi ankom til hotellet der ligger helt centralt i Chongqing. Det blev til en halv times søvn før vi skulle afsted igen.
Vi havde en aftale med det kontor i Chongqing der tager sig af alle formaliteter med vielser, skilsmisser, adoptionssager, med mere. Vel en slags svar på statsamtet i Danmark.
Her havde bedt om aktindsigt til de oplysninger de havde om pigerne. Vi havde forestillet os at vi bare ville komme hen til et kontor med en masse mennesker for at se papirerne hurtigt og gå igen, men sådan var det overhovedet ikke! De havde skam arrangeret en meget højtidelig sermoni med flere embedsfolk og en direktør.

I et mødelokale havde de dækket op med frugt og slik og gaver til børnene. Så blev der holdt taler på kinesisk og engelsk, børnene blev undervist i de kinesiske stjernetegn og skulle samle et puslespil med figurerne fra stjernetegnene.

 

Pigerne gik til opgaverne med et smil, selvom de var helt blege af træthed og jetlag. En fotograf filmede  - og tog billeder under hele sermonien og sagde at det muligvis ville komme i den lokale avis. Vi skulle skrive i en bog som samlede udtalelser fra alle de tilbagevendende adoptivfamilier, vi var nr. 126.
Til sidst fik vi lov at kigge over skulderen på en embedspersons computer for at se de oplysninger de havde tilgængelige om pigerne.
Ingen af os fik oplysninger vi ikke allerede kendte i forvejen. Men vi fik set Olivias fodaftryk fra den dag hun blev fundet og sundhedsundersøgt og vi fik bekræftet at de oplysninger vi har, stemte overens med deres kartotek. Vi fik ikke lov til at tage billeder - eller få udleveret noget.

Det der måske var vigtigst var nok at Olivia var med til at "løfte hver en sten" for at sikre at der ikke var oplysninger vi ikke viste af.

Da vi kom tilbage på hotellet igen, blev vi enige med os selv om at det var bedst at gå en lille tur i byen of få noget aftensmad og holde os i gang, til trods for den nu overvældende træthed.
 

 

Vejret var smukt og klimaet behageligt, omkring 20 grader. Luften er blevet meget renere siden sidst, fordi de i 2009 begyndte at udfase kulenergi i Chongqing og nu bruger elkraft, primært fra turbinerne fra dæmningen.
Vi fandt en hotpot restaurant der så god ud. Vi bestilte forskellige grøntsager og kødstykker. Tjenerene anbefalede deres svinenyre, men det sprang vi over.
Hoptpot er en gryde der kommer ind og bliver nedsænket i et huld midt på bordet. Der kan enten være olie med urter og chili i, eller suppe med urter, hvidløg og ingefær i. Man kan også få en gryde med flere rum, så man kan få begge dele. Det fungerer som en slags fondue, hvor man vælger rå grøntsager og råt kød og putter ned i den boblende væske. Vi bestilte bare den med urter og chili i - eller rettere - det viste sig at vi havde bestilt et regulært chilibad med sichuan chili i!
Sveden - og tårerne løb ned af mine kinder og selv Henriette (der ellers godt kunne stille op mod Chili-Claus) måtte give op før hun blev mæt. Olivia gav maden et par forsøg og gav op. Under hele seancen stod der tre tjenere og stirrede på os og fnisede. På et tidspunkt kom de hen til os med et reklameskilt, som jeg skulle holde så de kunne og fotografere os.

Så var det hjem på hotellet. Efter ca. enogtredve timer, uden nævneværdig søvn, måtte vi overgive os og gå i seng.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg

April 4, 2018

March 30, 2018

March 22, 2018

March 22, 2018

September 27, 2006

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square