Copyright © 2018 · Philip Elberling

  • Philip Elberling
  • Philip Elberling
  • Philip Elberling

Det første børnehjem - og findestedet

March 24, 2018

I morges var det en hel del køligere. Youyang ligger højere oppe i bjergene og vejret var regnfuldt. Køligt var der sandelig også i hotellets morgenmadsrestaurant. Så skulle det da gøre godt med en varm kop kaffe - men det kan man ikke få her. Men en varm kop te må man da kunne få i teens hjemland? Nix, ingen te til morgenmaden! Det nærmeste man kunne komme på noget varmt at drikke var noget der, bedst kunne beskrives, som varm Fanta. Croissanter, røreæg og cornflakes kunne man også glemme alt om. Så dagens morgenmad stod på nudler med chili, maisbrød, dumplings, kogte grøntsager og melon.

Vi fik overtalt vores guide til at starte dagens udflugt med at finde et sted der solgte kaffe og det lykkedes heldigvis.


Børnehjemmet
Herefter gik turen til, det nu nedlagte, børnehjem i Youyang, det første børnehjem Olivia boede på.
Vores bus møvede sig med nød og næppe gennem en smal gyde og ind gennem en port. Her var bygningen som vi kunne genkende fra de billeder vi har set fra 2005, før det blev lukket.

En lille flok mennesker stod ved døråbningen og tog i mod os. Vi blev præsenteret for en ung kvindelig "doktor" i hvid kittel. Guiden fortalte at hun arbejde på hospitalet, der også havde hørt til på de øvrige etager, i bygningen. Guiden sagde at hun også havde arbejdet der i 2005, da pigerne boede der. Vi tvivlede på at hun også havde været "doktor" på det tidspunkt, hendes alder taget i betragtning.
En ældre kvinde stod med et lille barn på armen og var meget optaget af os. Vi blev budt indenfor, efter de havde åbnet en stor metallåge.
Vinduerne i trappeopgangen var ikke rigtige vinduer, men blot huller i væggen. Der må have været bidende koldt om vinteren.

På 3. etage blev vi vist ind det lokale pigerne havde boet på. Det var nu indrettet som mødelokale, men der var stadigvæk et par børnefigurere på vægen. Rummet var ikke ret stort. Elinstallationer hang faretruende og ubeskyttede ned fra loftet. Vinduerne var utætte og tynde med et lag. Da børnehjemmet blev lukket i 2005 skulle der have været lidt over 50 børn i det her rum, plus et andet lille rum. Det må have være meget trængt.
Olivias første indskydelse da vi trådte ind var, at det mindede hende om en film hun har set for nyligt om nogle jødiske børn i en KZ lejr, under anden verdens krig. Det havde hun nok lidt ret i.

Vi gik lidt rundt og tog billeder. Guiden kunne fortælle at den ældre kvinde med barnet var gift med en tidligere medarbejder på børnehjemmet og at hun ofte kom på besøg, da børnene boede der. Når der var børn der blev bortadopteret, hjalp hun til med at køre dem til kontoret i Chongqing, til international adoption.
En anden tidligere medarbejder ville have været der i dag, men kunne ikke få fri fra hendes nuværende arbejde i en butik.


Findestedet
Som det står i papirerne blev Olivia fundet meget tæt på børnehjemmet. Vi gik derhen sammen med guiden, mens resten af selskabet blev i gården ude for børnehjemmet. Regnen var heldigvis stilnet lidt af. Den ældre kvinde fulgte efter os, stadigvæk med det lille barn på armen.
Vi kiggede på billederne, som vi havde fået en amerikansk researcher til at fotografere af stedet i 2007, for at genkende husene.

I beskrivelsen står der at Olivia blev fundet i nærheden af et vejkryds ved bygningen til et bestemt oliefirma. Der eksisterer åbenbart ikke gadenavne - og numre her, så det er områdenavne og stedbeskrivelser man skal gå efter. Der var et stort vejkryds og kvinden kunne udpege den bygning, hvor der dengang havde været et oliefirma. Vi gik ned til et T-kryds, som også var med på et af billederne fra researcheren. Her kunne Olivia i princippet også have blevet fundet ifølge den noget upræcise beskrivelse, men kvinden mente ikke det var så sandsynligt. I dag var der stærkt trafikeret, men hun forklarede at i 2005 var der forholdsvis stille i den ende af gaden. Den person der havde stillet Olivia fra sig i en bambuskurv i november 2005 havde, efter den ældre kvindes gæt, valgt det travleste sted, så Olivia hurtigt kunne blive fundet, og så personen kunne forsvinde ubemærket i trafikken.

 

 

Vi filmede først T-krydset og nysgerrige folk stimlede sammen omkring os. Efter lidt tid gik vi ned af gaden til det andet kryds. På vej ned af gaden kunne vi iagttage den livlige aktivitet fra små værksteder der lavede forskelligt håndværk og små madbutikker der solgte frugt, grønt og dumplings. Mens vi stod der og kiggede lidt ved det store vejkryds, kom en anden kvinde gående over fodgængerfeltet med en tom bambuskurv på ryggen. Det virkede helt symbolsk. Henriette og jeg kiggede på hinanden, vi tænkte det samme. Olivia havde svært ved at svare på hvordan hun oplevede det hele. Man skal nok lige tænke over det i et stykke tid.

 

 
Så gik vi tilbage til vores ventende rejsefælder og kørte afsted i bussen til en restaurant for noget frokost.

Vi blev alle 14 mennesker sat ved et stort rundbord i et spændende træhus med en glasvæk ud mod en klippeskråning. Guiden beklagede at der var koldt og spurgte om de skulle tænde for varmen. Det foregik ved at personalet bragte nogle glødende kul ind i fad på gulvet. En masse lækre madretter blev serveret på en stor drejeskive. Det var dog ikke alle i selskabet der var lige så tilfredse som os, for den specielle Sichuan-mad.

Resten af eftermiddagen gik på hotellet. Olivia var træt og orkede ikke andet end iPad.

Her til aften var vi ude med Louise og Morten, Emmelie og Hannah.
Igen havde vi store kvaler med at bestille mad, da det åbenbart er svært for kineserne at tolke vores armbevægelser og tegn. Gang på gang prøvede de i stedet at tale kinesisk med vores piger og kunne ikke begribe at de ikke kunne svare dem på et forståeligt sprog.
Men igen endte det alligevel med at vi fik noget fantastisk mad serveret.
Vi har endnu ikke fået noget som helst indbagt friturestegt mad, som man altid får på de kantonesisk inspirerede restauranter i Europa. Her er det friske råvarer, grøntsager vi ikke anede eksisterede, urter, hvidløg og massere af stærk sichuan-chili.

I morgen skal vi på vandretur i et kinesisk naturområde. Det glæder vi os til.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg

April 4, 2018

March 30, 2018

March 22, 2018

March 22, 2018

September 27, 2006

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square