Copyright © 2018 · Philip Elberling

  • Philip Elberling
  • Philip Elberling
  • Philip Elberling

Genbesøg på Olivias andet børnehjem

March 26, 2018

Bruseren i badet gik helt fra hinanden og sendte en stor vandstråle i en helt anden retning end den burde, da jeg forsøgte at betjene den her til morgen. Heldigvis var jeg den sidste der skulle i bad så jeg orkede ikke at gøre noget ved det. Efter barbering tømte jeg bundventilen til håndvasken, hvorefter hele afløbsrøret sprang af og sjaskede mine fødder til! Forsøgte at samle det igen nødtørftigt, men der var ingen pakninger eller O-ringe. Hele hotellet er lavet i dyre materialer og det er tydeligt at en indretningsarkitekt har været både omhyggelig og kreativ. Derefter er det gået virkelig stærkt. Alt sidder skævt og løst, og intet ser ud til at blive vedligeholdt. Det virker som en generel tendens at bygningerne næsten ikke bliver vedligeholdt her. Så heller vente på at det falder sammen og bygge noget nyt.

Efter badet, tog vi på en fem timers lang - og meget smuk bustur til Fuling, gennem spektakulære bjergdale med rismarker og andre afgrøder i plateauer. Hver grønne plet, der ikke er helt vertikal, bliver udnyttet til afgrøder. Det meste landbrug foregår stadigvæk med håndkraft. Michael fortalte at de snart er ved at få et problem med mangel på arbejdskraft på landet, fordi alle unge heller vil bo - og arbejde i byen. Ind imellem kørte vi også forbi byer, der som regel består af ens grå eller brune højhuse på ræd og række, klods op af hinanden. En voldsom kontrast til den smukke natur.

Så nåede vi til Fuling, der er lidt større en Youyang. Her bor der ca en million mennesker, så det er jo stadigvæk en lille by, som Michael sagde. Her fik vi en hurtig, let frokost, som Michael kaldte det. Det vil sige kun syv retter mad, i stedet for ni, som vi plejer at få. De fem af retterne var virkelig gode. De sidste to, var virkelig mærkelige.

 

 

Herfra kunne vi gå til det andet børnehjem Olivia og pigerne har boet på i fire-fem måneder.
I mellemtiden er børnehjemmet lavet om til børnehave og var blevet malet i friske farver.

 

Børnene sov middagslur, så vi listede os ind. Det lignede ellers nogenlunde sig selv siden sidste gang vi var her, så vi kunne let udpege pigernes sovepladsser. Det var alt i alt en positiv oplevelse at gense stedet og Olivia og pigerne virkede glade for at se det. Herefter gik turen i bus op ad bjerget til den nye bygning hvor børnehjemmet er flyttet hen. Grunden til dette besøg var for at, finde ud af om der var noget personale tilbage der havde passet pigerne, og måske kunne huske noget vi ikke før havde hørt.

Siden vi var her sidst er etbarnspolitikken blevet ændret til tobarnspolitik og den generelle levestandard og økonomi er blevet væsentlig bedre i det meste af landet. Derfor er der næsten igen hittebørn mere og dem der bliver adopteret, bliver det nationalt. De børn der stadigvæk bliver efterladt er som regel psykisk syge børn, børn med handicap eller downsyndrom.
Det er den gruppe børn, børnehjemmet nu tager sig af, sammen med driften af et alderdomshjem. Derfor er økonomien ikke den samme som før og det meste af personalet fra den gang var stoppet. Der var dog én kvinde som vi kunne huske fra den video vi optog på vores sidste besøg på det gamle børnehjem i Fuling. Hun tog imod os, men virkede temmelig uinteresseret og overfladisk. Hun stillede dog smilende op til et gruppefoto og viste os lidt rundt.

 

 

Den bygning som direktøren stolt viste tegninger af, sidste gang vi var her, var nu allerede slidt og beskidt. Det var trist at se de forhold de handicappede børn har her og vi var alle lidt rystede. Der var dog én dreng med et forstørret hoved der lige var blevet adopteret til USA. Det vidste han bare ikke endnu.
Ude i haven var der samlet børn og ældre der vinkede ivrigt til os, da vi kørte igen.
Vi var alle lidt stille og eftertænksomme i bussen de to sidste timers bustur tilbage til Chongqing.

Så var der middag og afsked med Morten og Louise og deres piger Hannah og Emmelie, der nu er på vej ned af Yantzefloden på fire dages sejllads for at besøge den provins hvor Emmelie blev hentet for femten år siden. Vi andre tog på en lille sejltur på floden, inden vi blev indlogeret på hotel. Nu står den på ren turisme resten af turen.

I morgen skal vi med højhastighedstog til Chengdu for at se den store Buddha og pandaer med mere…

 

 



 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg

April 4, 2018

March 30, 2018

March 22, 2018

March 22, 2018

September 27, 2006

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square