Copyright © 2018 · Philip Elberling

  • Philip Elberling
  • Philip Elberling
  • Philip Elberling

Lyntog til the Giant Buddha

March 28, 2018

Da vi skulle tidligt op tirsdag morgen for at nå gennem Chongqings morgenmylder til banegården var vi alle lidt rejsetrætte. En hviledag kunne faktisk have været god nu, men det er ikke lige til at lave så meget om på programmet, så det var bare med at komme afsted.
 

 

Den velkendte dis fra de to floder havde som sædvanligt lagt sin tunge dyne henover Chongqing, da vi checkede ind til lyntoget mod Chengdu. Der var security check som i en lufthavn for at kunne komme ombord på det tjekkede aerodynamiske tog, med behagelige sæder og smukke togstewardesser i tjekkede uniformer.

Med landskabet susende forbi med lige knap 300 km/t. kunne man på skærme få vejledninger til gymnastiske øvelser for ikke at blive stiv i kroppen under turen. Her kunne DSB og Bane Danmark altså godt lige lære noget! Landskabet er nu fladere end før, med mange rismarker og lavere huse.
På banegården blev vi taget imod en ung kvindelig, smilende guide der kalder sig Seven.

I planen stod der at vi skulle spise frokost, se en hutong og gå en tur i en park, men da hun så hvor trætte vi så ud, foreslog hun at flytte parkturen til den sidste dag. Det var vi glade for. Vejret var dejlig varmt og solrigt og indbød til T-shirt og solbriller.
I minibussen forklarede hun at Chengdu er tre gange større end New York i omkreds og der bor femten millioner mennesker. Chengdu er hovedstaden for Sichuan provinsen, der kendt for sin Hot-pot, krydderier, Pandaer og afslappede livsstil, men bestemte kvinder. I Bejing siger man at dem fra Sichuan er dovne, ligesom pandaerne, men det mente Seven ikke var rigtigt. De nyder bare nuét lidt mere. I øvrigt skal pandaerne bruge utrolig meget energi for at fordøje alle de bambusskud. Hutongen som er en bydel med gamle historiske bygninger var vist nok meget fin, men det var næsten ikke til at se for mennesker overalt. Det er blevet til en vaskeægte turistfælde med en masse gøgl. Et sted var der en butik der repræsenterede den minoritetsgruppe der hedder Miao. Det er oprindeligt et bjergfolk der er kendetegnet ved at have mere mandelformede øjne en Han-kineserne og så skulle de være gode til håndværk. Første gang vi var her, fik at vidde at Olivia højst sandsynligt stammer fra dette folkeslag der er stærkt repræsenteret i Youyang.

Men Olivia og pigerne hyggede sig med vores unge guide, og de begyndte alle tre at tale med hende på engelsk. Vi ved jo godt at Olivia kan forstå - og tale engelsk på et fint niveau i forhold til hendes alder, men det var første gang vi har hørt hende turde bruge sproget i praksis. Vi holdt os bevist på lidt afstand for ikke at forstyrre pigernes initiativ. Det er bestemt også en hjælp at Seven taler fejlfrit engelsk, så hun er meget nemmere at forstå end Michael.
Hun er i det hele taget en god guide. Når vi skulle over et fodgængerfelt stillede hun sig frygtløs ud på vejen med armene spredt ud for at stoppe bilerne så vi kunne komme over. Biler, knallerter og cykler laver nemlig højre - og venstresving, totalt hensynsløst, ind i mellem fodgængerene.

Efter et stykke tid bemærkede vi i øvrigt at alle knallerterne og scooterne er helt lydløse, da de allesammen kører på el. Selv de gamle smadrede scootere har fået ombyddet deres larmende og svindende benzinmotorer til el-motorer. Chengdu er meget fladere end Chongqing, så her er det også almindeligt at cykle, især på udlejningscykler der står overalt.
 
Vi blev indlogeret på et rigtig godt hotel og vi benyttede os af at være en moderne storby ved at købe vin i et supermarked. For at få en pause til det kinesiske mad, spiste vi alle middag med kniv og gaffel i en tysk inspireret restaurant. Det tog dog evigheder at bestille maden, da de heller ikke forstod et ord engelsk. Menukortet var helt tydeligt oversat med kinesernes svar på Google translate.

Onsdag morgen havde Seven indkøbt gaver og skrevet lange fødselsdagskort til Ulla (mor til Mathilde) og jeg der begge har fødselsdag i dag. Så gik turen ellers til Leshan Gian Buddha der er en 71 meter høj statue der blev hugget ind i en klippe i år 713, for at beskytte bådene mod de voldsomme strømforhold, skabt af tre floder der støder sammen lige der.

Den var naturligvis imponerende og lå i et smukt område. Der måtte dog kæmpes lidt med mange kineserne der skubber, masser og snyder for at komme forrest i køen. Vi kom til at svede noget op og ned er stejle trapper i det varme og fugtige vejr. Turen endte i et buddhistisk kloster med flotte figurere og smuk sang.


De to andre familier ville have McDonalds-mad leveret til hotellet og den var Olivia naturligvis med på. Henriette og jeg valgte i stedet at afslutte min fødselsdag med en tre retters menu, fra hotellets roomservice. Rigtig hyggeligt, dejligt stilfærdigt og afvekslende, men det smager jo ikke nær så godt og spændene som kinesisk gadekøkken.

I morgen skal vi se pandaer…

 




 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg

April 4, 2018

March 30, 2018

March 22, 2018

March 22, 2018

September 27, 2006

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square