Copyright © 2018 · Philip Elberling

  • Philip Elberling
  • Philip Elberling
  • Philip Elberling

Skorpioner - og dans i gaderne

April 1, 2018

Lørdag
På den gigantisk store banegård i Beijing blev vi taget pænt imod af turens sidste guide, der kalder sig Vivian. Inden vi kunne tjekke ind på hotellet, havde vi valget mellem at spise traditionel kinesisk morgenmad på en restaurant, eller morgenmad på en KFC. Kinesisk morgenmad, der altid er med nudler, grøntsager og suppe, er Henriette også ret glad for. Vi andre foretrækker nu vestlig morgenmad, inden vi er klar til at lade vores smagsløg udfordre. På den anden side var indbagt kylling og fritter, heller ikke lige det jeg drømte om den morgen. Men i modsætning til de kinesiske restauranter, har KFC kaffe på menukortet, så det gjorde udslaget. Det viste sig dog at denne KFC, udover kaffen, også havde røreræg og pølser.

 

 


Efter indtjekning på hotellet havde vi en tiltrængt fridag. Vi gik en tur i nærområdet, med alle de store mærkevarebutikker til danske priser. En smal lille muslimsk sidegade bød på mange specialister til frokost. Her kunne man få friturestegte skorpioner, insekter og velvoksne biller serveret på en pind. Skorpionerne var spiddet levende på en pind og sad stadigvæk og sprællede. Vi ved godt at det er fremtidens alternativ til kød, meeen vi var alligevel ikke fristet til at prøve dem. Måske en anden dag…

At færdes i trafikken her er virkelig noget man skal vænne sige til! Vi gætter på at der er mange kinesere der ikke aner hvad et blinklys er til for. Til gengæld ved de alle sammen hvor hornet sidder. Rødt lys betragtes kun som vejledende og gælder i hvert fald ikke, når man skal dreje til højre. Kutymen er at man, i høj fart, kører helt frem til lige før man rammer den modkørende, eller fodgængeren og bremser hårdt op. Det er helt normalt at man bare køre ind over et fodgængerfelt fyldt med mennesker. Det bedste man kan gøre som fodgænger her er at, følges med andre kinesere og gå på indersiden af dem. Vores første guide Michael forklarede at det normalt er pensionerede taxachauffører og buschauffører der runder deres karriere af med at være kørelærere her. Det forklare jo lidt.


For at nedbringe trafikpropper og forurening har bilerne i storbyerne lov til at køre på bestemte dage, afhængig af hvad der står på deres nummerplader, andre dage er det forbudt for dem. Elbiler må køre alle dage. De rige køber så bare nogle flere biler med forskellige nummerplader. Men restriktionerne hjælper nok en del alligevel. I Beijing er der mange Tesla'er, alle busser - og knallerter kører på el.

Sidste gang vi var i Beijing var alle cyklerne væk. Alle kørte motoriseret den gang, nu er gadebilledet fyldt med gule - og orange udlejningscykler. Alligevel er her stadigvæk meget forurenet og byen er indhyllet i en dis af smock. Vores to sidste guider fortalte at der snart er en sandstorm på vej fra Mongoliets ørken. Når den har raset over denne del af Kina er himlen blå et par dage og kineserne smider mundbindet og trækker vejret, inden smocken kommer tilbage. Dog husker vi den var værre sidste gang vi var her. Himlen er nu grå - og ikke brun, som sidst. Man kan ikke længere lugte kulrøg og bilosen er også tålelig.

Louise og Morten - og deres to piger landede med fly fra Hunanprovinsen, hvor Hannahs storesøster Emilie har boet på børnehjem. De havde også fået en masse spændende oplevelser fra deres tur.
Om aftenen stod den på dumplings i alle mulige forskellige versioner på en restaurant der var specialiseret i den slags. Der var dumplings til en hver smag og hele selskabet bliv mætte og glade.

 

 

Søndag gik turen til den himmelske freds plads og den forbudte by. For mange af os er det anden - eller tredje gang vi er her og der er ikke meget forandret, heller ikke menneskemængden. Stadigvæk et imponerende bygningsværk.
Vores guide Vivian er temmelig effektiv og bestemt. "Here you can take pictures!" sagde hun ofte, inden hun stormede videre med sit gule flag på en pind.

Vi var alle sammen mættede af de oplevelser vi har fået og småtrætte og orkede ikke rigtig at blive kostet sådan rundt med. 

 

Om eftermiddagen skulle vi se sommerpallasset. Det var virkelig smukt, altså det man kunne se for turister. Vores frokost var, inden da, blevet forsinket en del, så nu var Vivian kommet bagud i sin tidsplan. Det fik hende til at sætte farten op og kommanderer mere med os. Vores reaktion var at opføre os som en syvendeklasse og gå i alle mulige forskellige retninger. Vi stillede os op og tog billeder når det passede os, og holdt kamerarene i taskerne når hun mente vi burde tage billeder.

Denne aften, som de øvrige, gik vi forbi flere danseoptog på hovedgaderne, på vej hjem fra restaurant. Almindelige kineserne, i alle aldre, deltager i forskellige koreograferede danse. En kvinde i pænt hverdagstøj kom gående med en indkøbspose, hoppede ind i dansen og kendte tilsyneladende alle trinende som hun gennemførte, stadigvæk med indkøbsposen i hånden.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg

April 4, 2018

March 30, 2018

March 22, 2018

March 22, 2018

September 27, 2006

Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square